Danmark kan bruge ti eller 100 gange mere på Grønland – men det vil intet ændre for Trump

Skal man prøve at forstå præsident Donald Trumps tænkning om Grønland, er det en god idé at høre efter, hvad hans tidligere ambassadør i Danmark, Carla Sands, siger. Med sin fortid i rigsfællesskabet og nu som del af bestyrelsen for den indflydelsesrige tænketank America First Policy Institute, er hun om nogen i en position til at gøre os klogere. Og i flere nylige interview står det klart, hvorfor den danske regering har så svært ved at svare igen på Trumps ønsker om kontrol med Grønland. For ifølge eksperter bygger argumentationen på en lodret forkert præmis. Argumenterne fremfører Carla Sands blandt andet i tv-programmet Dan Abrams Live. »Ideen om, at Danmark kan beskytte og udvikle det … Det er som at eje et aktiv, du ikke har råd til at eje, og Danmark ejer det ikke engang. Grønland er delvist selvstyrende. Det eneste, Danmark kontrollerer, er deres forsvar og deres udenrigspolitik. Men de kontrollerer egentlig ikke deres forsvar, for de kan ikke forsvare det,« siger hun i udsendelsen. Udlægningen er ikke en enlig svale og synes nøje afstemt med forestillingsverdenen bag Trumps hånlige bemærkning forleden om, at Danmark tror, det er beskyttelse, når vi forstærker Forsvaret i Grønland med to hundeslæder. Til avisen Tennessee Star forklarer Carla Sands for eksempel, at det danske forsvar af Grønland består af cirka 30 soldater og dertil hundeslæder, og det er »simpelthen ikke nok til et område en tredjedel så stort som USA«. Og over for Fox News sammenligner hun med, hvis den amerikanske stat Colorado skulle forsøge at forsvare Grønland. »Danmark er et dejligt land, gode venner af os gennem lang tid, og de er rejst med os til barske steder. Deres militær er dygtigt, men de er ikke engang i stand til at forsvare Danmark med 5,5 millioner indbyggere – de har simpelthen ikke kapaciteten,« siger Carla Sands. Danmark har aldrig skullet forsvare Grønland Men udsagnene er helt hen i vejret og et meget svært udgangspunkt for at komme USA i møde, siger flere eksperter til Berlingske. Og ikke fordi de er forkerte. Faktisk er det åbenlyst rigtigt, at Danmark ikke kan forsvare Grønland eller for den sags skyld Danmark, siger Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet (KU). Problemet er, at påstanden ignorerer NATOs kollektive forsvar og – i Grønlands tilfælde – en nedskrevet aftale og rollefordeling, som USA og Danmark har haft om verdens største ø siden 1951. »Det har aldrig nogensinde været forventet af os, at vi skal kunne forsvare Grønland. Hele forudsætningen for den oprindelige forsvarsaftale og samarbejdet var, at opgaven var for stor til os alene, og at USA har en interesse i forsvaret af Grønland. Derfor deles man om det,« siger forskeren. Men giver Carla Sands og Donald Trumps argumentation for behovet for amerikansk kontrol så mening, hvis det bygger på præmissen om, at Danmark ikke kan forsvare det? »Nej. Hele det dansk-amerikanske forhold bygger på, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Jeg tror også, at det er derfor, at det er svært for den danske regering at svare Trump igen. For han starter fra et helt andet sted, end dansk udenrigspolitik har haft sit udgangspunkt siden midten af Anden Verdenskrig,« siger Kristian Søby Kristensen. Ifølge forsvarsaftalen fra 1951 skal både Danmark og USA gøre det, de finder fornødent for at beskytte Grønland. I praksis har Danmark hævdet suverænitet og sørget for kystvagt, fiskerikontrol, havmiljø og lignende, mens USA står klar som militær beskytter, fordi supermagten har brug for øen til at forsvare sig selv. »Man har fra amerikansk side været relativt tilfredse med den model, som lå. Danmark har taget sig af alle hverdagstingene, mens USA har kunnet geare deres militære tilstedeværelse op og ned, efter hvordan truslen var,« siger han. Danmark sparede ikke på Forsvaret i Grønland Det er måske i virkeligheden det mest paradoksale. For USA har ikke hidtil haft konkrete kritikpunkter, når det gælder danske militære dispositioner i Grønland, siger forskeren. »Der er opstået forskelligt, som Danmark og USA har skullet håndtere løbende. De seneste år har Arktis fyldt mere for USA, men der har ikke været noget undervejs, som indikerede, at amerikanerne skulle være interesseret i en større dansk militær tilstedeværelse,« siger Kristian Søby Kristensen. Faktisk viser en gennemgang af forsvarsforlig fra halvfemserne og opefter, at Forsvaret i Arktis og særligt i Grønland i det store og hele er gået fri af de besparelser, som resten af Forsvaret har lidt under. I hvert fald når det gælder den støtte til det grønlandske civilsamfund, som er den primære opgave ud over den symbolske, at håndhæve suverænitet via blandt andet Sirius-patruljen. Tendensen har snarere været en langsom tilførsel af ressourcer, heriblandt: Nye inspektionsskibe med helikopterdæk. Mere moderne helikoptere. Et tredje inspektionsfartøj. I 2010 fik Danmark også en strategi for Arktis, og regeringen bestilte en analyse, som udmundede i flere investeringer og tiltag. Det var blandt andet opsendelsen af en lille eksperimentel satellit. Forsøg med at flyve med F-16 i Grønland. De første tanker om en slags grønlandsk værnepligt. Fast udstationering af et af Flyvevåbnets Challengerfly i Grønland. »Man holder maskinen nogenlunde i gang i Arktis. Det bliver ramt af nogle af de generelle besparelser, men der bliver ikke fjernet kapaciteter. Der bliver faktisk gjort nogle investeringer,« siger Kristian Søby Kristensen. USA høstede fredsdividenden i Arktis indtil Trump Alt har ikke været fryd og gammen. Der har jævnligt været grønlandsk kritik af den trods alt sparsomme tilstedeværelse. Materiellet nåede også at blive gammelt – eksempelvis de nu mere end 30 år gamle inspektionsskibe, som man først i denne uge har besluttet udskiftet. Og nogle tiltag er stadig ikke i mål, heriblandt bestillingen af langtrækkende droner. Men i og med at opgaverne i Grønland er så håndgribelige, kunne skiftende regeringer ikke slippe uden om at løse dem. USA mistede til gengæld fokus på Arktis efter Den Kolde Krig, overgav baser til rigsfællesskabet og nedlagde overvågningen af luftrummet tværs over Grønland mod Island og Canada, den såkaldte DEW-line. I dag har landet kun Pittufik Space Base – den tidligere Thulebase – tilbage. Den har som sit primære formål at opdage atommissiler på vej mod USA. Først under præsident Obama blev Arktis genopdaget. Og vi skal frem til Trumps første præsidentperiode, før der for alvor blev formuleret noget om regionen i USAs nationale sikkerhedsstrategi fra 2017. Men selv herefter var der ingen kritik af Danmark, når det gælder overholdelsen af forsvarsaftalen med USA fra 1951. Nok ville Donald Trump købe Grønland i 2019. Men det byggede tilsyneladende ikke på en kritik af Danmarks tilstedeværelse. »Strategisk er det interessant,« sagde præsidenten, som bedyrede, at der grundlæggende var tale om en stor handel med fast ejendom. Danmark ignorerede amerikansk kritikpunkt om Færøerne De daværende tilnærmelser blev lagt i graven efter diplomatiske skærmydsler. Siden fulgte amerikanske investeringer for 12 millioner dollar i Grønland, ligesom USA åbnede et konsulat i Nuuk. Og både før og efter blev der hørt efter, når USA påtalte kinesiske ansatser til at få fodfæste på verdens største ø. Flere forsøg på at købe sig ind blev afvist, og mod slutningen af sidste årti opgav Kina tilsyneladende sine ambitioner i Grønland. Danmark var dog ikke mere duks, end at skiftende regeringer i praksis ignorerede en amerikansk bekymring, som blev rejst af netop Carla Sands i sin daværende rolle som ambassadør. Den er kommet tilbage for at hjemsøge os nu. Det drejede sig dog ikke om Grønland, men behovet for mere overvågning af det såkaldt GIUK-gab, som russiske fly, skibe og undervandsbåde skal igennem for at true USA. Det er en flaskehals i Nordatlanten, som strækker sig fra Østgrønland til Storbritannien, hvor det er muligt at overvåge trafikken. Her ligger Færøerne centralt. Men Danmark har hverken fået genetableret den store radar på øgruppen, som var i drift under Den Kolde Krig, eller udstyret danske krigsskibe med antiubådskapacitet. Tilsvarende har USA ikke genoprettet sin radarovervågning fra Østgrønland, som blev nedlagt i 1991. Carla Sands husker stadig problemstillingen fra sine år i Norden, selv om hun nu blander den sammen med kontrollen af Grønland, viser en kronik, hun har skrevet i den konservative avis Washington Times. Her synes hun igen at spejle Trump, denne gang hans påstande om, at området vrimler med kinesiske og russiske krigsskibe. Sådan nogle har Forsvaret ikke registreret ved Grønland. »Der er russiske både over det hele, kinesiske både over det hele – krigsskibe – og Danmark kan ikke vedligeholde det,« siger Donald Trump ifølge Politico. Umuligt at Trump-sikre rigsfællesskabet Manglende kapaciteter til GIUK-gabet er en helt reel forsømmelse over for NATO, som altså nu er blevet del i Trump-lejrens argumentation for kontrol med Grønland. Og skiftende danske regeringer kunne også have fundet strømpile i de seneste amerikanske sikkerhedsstrategier, hvor USA selv vil opprioritere overvågning i Arktis. Men når det angår Grønland, har skiftende regeringer og folketing haft forståelsen, at USA og NATO vil have os til at prioritere andre områder højere, siger en ekspert – Danmark har ikke engang haft styrkemål i Arktis. »Det er svært bagefter at komme og være mandagstræner. Vi har skullet så mange forskellige ting både i Østersøen, i Baltikum og i Arktis – det er jo også det, der bliver ved med at være udfordringen,« siger faglig leder ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen. Han er enig med Kristian Søby Kristensen i, at Trump og hans følgeres argumentation er retorisk og designet til at vise, at den eneste løsning er amerikansk kontrol. »Men det er spin, og sådan, de kører det i den offentlige debat – selvfølgelig kan Danmark ikke forsvare Grønland,« siger han. Dermed står den danske regering også over for et fait accompli, hvor den er henvist til at vise arktisk oprustningsiver og dertil minde Trump om hans nærved uhindrede adgang til Grønland. Imens håber man givet på, at han snart glemmer øen igen. Derfor er det måske nok pinligt, at Danmark stadig ikke har leveret størstedelen af den Arktispakke, man lovede, da den amerikanske præsident sidst var på frierfødder. Men det ville næppe have gjort nogen større forskel, hvis den var kommet i mål, mener KUs Kristian Søby Kristensen. »Det er klart, at vi kan gøre Trumps argumentation sværere eller nemmere. Men vi kan ikke isolere os fra den. Ikke engang hele det danske forsvarsbudget ville kunne Trump-sikre rigsfællesskabet,« siger han. For uanset hvad, vil der altid være en slædepatrulje at gøre grin med – eller en kanon, der ikke kan skyde. »Det er min klare analyse, at man kunne have brugt en tiendedel, ti gange så meget eller hundrede gange så meget på at forsvare Grønland – det havde ikke ændret logikken bag Trumps pres,« siger Kristian Søby Kristensen. https://www.berlingske.dk/indland/danmark-kan-bruge-ti-eller-100-gange-mere-paa-groenland-men-det-vil-intet